Hvorfor er det vigtigt, at jeg sætter mig grundigt ind i min sygdom og dens behandling?

Al erfaring viser, at en patient, der har viden om sin sygdom, har de bedste forudsætninger for at komme igennem den med det bedste resultat. Dit humør og kampmod styrkes af, at du forholder dig aktivt til din situation.

Et sygdomsforløb er en lang række af valg og beslutninger, som du og den behandlende læge skal træffe i fællesskab. I dag er vores sundhedssystem i høj grad baseret på patientinddragelse, og det er til gavn for både patenter og sundhedssystem. Det forbedrer effektivitet, sikkerhed og sikrer den højeste kvalitet af behandlingen.

Det er alt andet lige bedre, at du er chauffør i dit eget sygdomsforløb end blot en passiv passager. Det er også vigtigt, at man kan give lægerne et modspil og stille spørgsmålstegn til deres anbefalinger.

Når det er sagt, kan der jo være mange grunde til, at du ikke har ressourcer til at forholde dig til disse ofte alvorlige og konsekvensfyldte ting. Du kan også blot have brug for at lægge din situation i hænderne på lægerne og stole på, at de vil gøre det rigtige for at hjælpe dig. Sådan er det for nogle, og det respekterer lægerne naturligvis.

« Gå tilbage

Titel

Go to Top