Hvad er prostatakræft med spredning?

Ved spredt prostatakræft, som også kaldes fremskreden eller udbredt prostatakræft, har kræften bevæget sig uden for selve prostata, typisk til lymfeknuder eller til andre organer, især knoglerne.

Spredt prostatakræft betragtes som en uhelbredelig sygdom, men med en kombination af hormonbehandling og f.eks. kemoterapi kan man forlænge livet betragteligt.

I de senere år er der sket en god udvikling blandt andet fordi, der er kommet mange nye medicinske behandlinger.
For mange patienter opleves sygdommen i dag ikke som nødvendigvis dødelig pga. gode behandlingsmuligheder. Alle patienter med spredt sygdom skal have behandling – men behandlingen kan virke så godt, at de ofte dør af noget andet.

« Gå tilbage

Go to Top