Får jeg rejsningsproblemer?
At kunne få rejsning opleves de fleste mænd som en vigtig del af det at være mand.
At opleve rejsningsproblemer er meget almindeligt ved prostatakræft og en hyppigt forekommende bivirkning af de forskellige behandlinger.
Ved rejsningsproblemer eller erektil dysfunktion, som lægerne kalder det, forstås manglende evne til at opnå og opretholde en rejsning, der er tilstrækkelig til at gennemføre et samleje.
Tre ting er nødvendige for at opnå og vedligeholde erektion: Seksuel ophidselse, normal nervefunktion og normal funktion af pulsårerne til penis. Desuden har det betydning, at de blodkar, der fører blodet fra penis (venerne), kan aflukkes normalt ved ønske om rejsning. Hvis en eller flere af disse faktorer påvirkes, kan der opstå rejsningsproblemer.
Risikoen for rejsningsproblemer afhænger af din alder på behandlingstidspunktet, af erektionsevnen inden behandlingen samt af, hvorvidt der gøres noget aktivt (med bl.a. medicin) for at understøtte erektionsevnen efter behandlingen.
Prostatakræft kan, hvis svulsten vokser ind i det omgivende raske væv, skade både blodtilstrømningen og nerveimpulserne til penis, hvorfor kræften i sig selv vil kunne medføre rejsningsproblemer.
Rejsningsbesvær behøver ikke betyde, at dit og din partners sexliv er slut, men det betyder, at man sammen skal finde nye veje til seksuel nydelse og tilfredsstillelse. Man kan godt få orgasme uden erektion og traditionelt samleje, men det kræver, at man har mod på og lyst til at eksperimentere og finde nye måder at være intime og kæle med hinanden på. Du kan hjælpe din partner til seksuelle glæder.
Hvis du er en ung prostatakræftpatient (under 50 år), kan bekymringer om rejsningsproblemer og manglende lyst være særligt tungtvejende. Så meget desto mere grund er der til at søge hjælp hos en sexolog eller en psykolog. Husk: man behøver ikke være psykisk syg for at opsøge en psykolog.
I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/
Operation (radikal prostatektomi)
Undersøgelser viser, at op til 80 procent af alle patienter oplever rejsningsproblemer i en eller anden grad efter operation.
Ved operationen fjernes hele prostata og sædblærerne*. Nerverne til svulmelegemerne passerer ganske tæt på overfladen af både prostata og sædblærer. En beskadigelse vil derfor kunne medføre rejsningsproblemer. Hvis der er risiko for, at kræften vokser tæt på eller ud igennem prostata-kapslen, vil kirurgen ofte fjerne det væv, som nerverne er beliggende i for at sikre, at alt kræftvæv er fjernet. I andre situationer, hvor kræften ikke vokser tæt på prostatas overflade, kan nervevævet bevares (nervebesparende operation). Selvom nerverne bevares, kan rejsningsproblemer alligevel opstå.
Det er vigtigt at bemærke, at operation i sig selv er en traumatisk procedure, og det kan tage tid at komme sig både fysisk og psykisk. Det er også vigtigt at vide, at det kan tage lang tid, førend rejsningsevnen vender tilbage til det tidligere niveau, ofte 18-24 måneder, men undertiden helt op til 48 måneder. Det gælder med andre ord om at være meget tålmodig. ”Træning” kan afkorte tiden inden rejsningsevnen vender tilbage.
Er nerverne bevaret i begge sider efter operation, er sandsynligheden for, at rejsningsevnen vender tilbage, større, end hvis nerverne kun er bevaret i den ene side. Ældre patienter har ringere chance for at genvinde rejsningsevnen end yngre.
Efter operation er rejsningsevnen tillige afhængig af, om det har været muligt for kirurgen at bevare nerverne til svulmelegemerne.
*Hvis du er yngre og stadig har ønske om at kunne få børn, så tal med din læge om nedfrysning af en sædprøve før operation eller strålebehandling.
Strålebehandling
Efter strålebehandling kan der ses påvirkning af rejsningsevnen i tilsvarende grad. Ved strålebehandling vil resultatet afhænge af typen af behandling, og om der samtidig gives hormonbehandling. Samtidig hormonbehandling kan/vil forøge problemet.
I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/
