Hvordan behandler man prostatakræft?
Takket være stadigt bedre og stadigt flere behandlingsmuligheder er prognosen for prostatakræft generelt god.
Sygdommen forekommer for det meste hos ældre mænd, og i mange tilfælde udvikler sygdommen sig langsomt. I nogle tilfælde behøver man ikke at blive behandlet, og for ca. hver tredje af de mænd, der får diagnosen prostatakræft, er sygdommen ikke umiddelbart livstruende.
Får man konstateret en lille og relativt godartet prostatakræft, er det almindeligt, at man ikke at bliver behandlet. Det skyldes, at både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i sig selv. I stedet vil man blive tilbudt regelmæssig opfølgning med kontrol af PSA og undersøgelse af prostata typisk inkl. MR-skanning. Hvis sygdommen viser tegn på, at den udvikler sig, får man tilbud om behandling.
Hvilken behandling, der er den rigtige til den enkelte patient, afhænger bl.a. af alder og generelhelbredstilstand, om kræften har spredt sig, samt en række faktorer som PSA-værdi og Gleason-score. Lægen vil fortælle om mulige behandlinger, men du skal selv være med til at udvælge den, der giver dig flest gode dage.
Helt overordnet består behandlingen af prostatakræft af enten operation, strålebehandling eller medicinsk behandling – eller en kombination af disse.
Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger (onkologer). Din sygdomshistorie vil blive diskuteret på en tværfaglige lægekonference, så flere fagpersoner deltager i at udarbejde et behandlingsforslag.
Ved valg af behandling indgår en række faktorer fra lægernes undersøgelser:
- Er der symptomer? Og i så fald, hvilke?
- Alder og almene helbredstilstand
- Det aktuelle sygdomsstadie: Kræften er lokaliseret, er prostatas kapsel involveret, er der spredning af kræftceller til andre organer.
- Hvor aggressiv kræftknuden ser ud under mikroskop (Gleason-score), kræftknudens størrelse indgår også i overvejelserne
- PSA-niveau i blodet
- Hvad forventer man at opnå ved en given behandling
- Hvilke bivirkninger kan man risikere
Behandling for kræft i prostata kan inddeles i tre hovedgrupper:
Hovedgruppe A: Kræften begrænset inden i prostata, og helbredende behandling er mulig.
Helbredende behandling er mulig hvis:
- Kræften ikke har spredt sig uden for prostata og i omgivelserne lige omkring
- At man er i en form og ved et helbred, der giver grund til at tro, at man fra sin nuværende alder vil leve mindst 10 år endnu
Helbredende behandling er enten operation (radikal prostatektomi) eller strålebehandling.
Mindre aggressiv, lavrisiko-prostatakræft vil sjældent true helbredet. Derfor kan lægen vælge at se sygdommen an gennem måneder eller år (aktiv overvågning), inden der tages endelig stilling til en eventuel aktiv behandling.
Hovedgruppe B: Hvis kræften er begrænset til prostata, og man ikke får helbredende, men livsforlængende behandling
Hvis ens biologiske alder og generelle helbred taler imod, at man vil leve over 10 år, bliver man typisk ikke tilbudt helbredende behandling. Det skyldes, at bivirkningerne ved behandlingen ofte giver større problemer end sygdommen i sig selv.
Ofte vil man blive fulgt med PSA-målinger uden behandling (passiv overvågning), indtil sygdommen eventuelt udvikler symptomer i en sådan en grad, at lægen anbefaler at starte hormonbehandling. Denne behandlingsstrategi kaldes ’watchful waiting’, og sigter mod den ældre patient, der ikke tåler eller ikke behøver behandling før sygdommen viser sig behandlingskrævende.
Ved hormonbehandling fjerner man kønshormonet, testosteronets adgang til kræftcellerne. Testosteron er populært sagt ”benzin til kræftcellernes motorer”. Da behandlingerne har en række bivirkninger, venter lægen med at starte hormonbehandling, til det er absolut nødvendigt. Læs mere: Hvad er livsforlængende behandling? Ved højrisiko sygdom som skal strålebehandles gives længerevarende supplerende hormonbehandling før, under og efter strålebehandlingen.
Hovedgruppe C: Hvis kræften har spredt sig uden for prostata
Hvis prostatakræft har spredt uden for prostata til de nærmeste lymfeknuder eller til andre organer, især knoglerne, er der mange muligheder for behandling: Fx hormonbehandling, kirurgisk eller medicinsk kastration og kemoterapi.
Derudover kan man, når cellerne med tiden bliver modstandsdygtige (resistente) for de efterhånden mange medicinske behandlinger bl.a. få lindrende strålebehandling, smertestillende medicin og binyrebarkhormon. Læs mere: Hvad er livsforlængende behandling?
