Hører du til blandt de prostatakræftpatienter, hvor sygdommen er blevet opdaget, inden den har spredt sig uden for prostata, så vil du efter behandling kunne blive rask og leve videre næsten som hidtil, men du vil sikkert aldrig glemme den følelsesmæssige rutchebanetur, du har været igennem efter konstatering af en livstruende kræftsygdom.

Har du været ramt af en mere fremskreden – aggressiv – prostatakræft, hvor du har fået/får livsforlængende behandling, vil sygdommen oftest komme til at sætte sit præg på resten af dit liv. Der vil være ting, som fx dit sexliv, der aldrig bliver helt det samme igen.

For langt de fleste er det at få en kræftdiagnose noget, der vil dem følge dem resten af livet. Kræft er for mange en påmindelse om, at livet har en afslutning en dag, og den giver ikke rigtigt slip på en.

Når det er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at vi i dag er rigtigt dygtige til at behandle prostatakræft. I dag er der faktisk flere danskere, som bliver helbredt for kræft eller dør af noget andet end kræft. Når det gælder prostatakræft, er både overlevelsestid og livskvalitet løbende blevet forbedret. Husk, at langt de fleste der udvikler sygdommen, dør af anden årsag.

At leve med uhelbredelig kræft er for mange en tilstand af op- og nedture. Nogle dage kan glæden over det at være i live fylde meget, og andre dage kan bekymringer for fremtiden tage over.

Men, at man indimellem er modløs og trist til mode, er ikke det samme som at have mistet håbet om, at man stadig har god tid tilbage at leve i. Selvom døden er nærværende, når man har uhelbredelig kræft, er omdrejningspunktet stadig livet.

For mange endda i højere grad, end før de fik kræft og ikke havde samme bevidsthed om, at de skulle dø. Nogle oplever at de bliver mere nærværende i nuet og sætter større pris på familie, venner og hverdagens små og store glæder.

Når man bliver syg, er der meget der vil ændre sig, men der er også mange ting, der ikke vil. Det sidste kommer man nemt til at overse.

Der er en vigtig erkendelse i at se på, hvad der har ændret sig, og hvad der ikke har. Der er måske ting, man undlader at gøre, fordi man er blevet syg, men som man egentlig godt kunne gøre. Og det vil være ærgerligt at miste mere, end man behøver. Derfor skal man tage chancen og forsøge at tage ting tilbage, som man tror, man har mistet. Man skal spørge sig selv: Hvad er det værste, der kan ske, ved at prøve? Og hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre?

Det er vigtigt at have blik for, at ikke alt i livet har ændret sig, selvom det af og til føles sådan. Der er en vigtig opgave i at bygge en bro mellem livets muligheder, som de var før, og som de er nu. Husk at glæde dig over din familie, venner og din hverdag hver dag. Husk at du ind imellem skal ’synde’ med god mad, vin, chokolade osv. Ellers kan det blive for surt.

Det kan anbefales at gå ind på denne side og læse mere: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/leve-med-uhelbredelig-kraeft/

I denne video fortæller Arne og hans familie om at have prostatakræft helt inde på livet, hvordan de håndterede beskeden om sygdommen, og hvilke konsekvenser det har for hverdagen: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-arne/

For rigtigt mange vil det være tilfældet, at de kan vende tilbage for fuld styrke, men selvfølgelig sætter en så alvorlige sygdom som kræft sine spor, uanset om du er blevet helbredt eller skal leve med sygdommen resten af dit liv.

Om du kommer tilbage til din hidtidige styrke, afhænger af en lang række af faktorer som din alder, dine generelle fysiske sundhed, din levevis, hvor fremskreden din sygdom var, da den blev opdaget, og hvilke spor den behandling, du har været igennem, har sat sig i din krop.

Du kan blive nødt til at leve med bieffekter af din sygdom. Blandt prostatakræftramte mænd er forstyrrelser af sex-livet og inkontinens almindeligt. Og ja, du skal skifte ble, men det bliver rutine.

Uanset hvad, afhænger det meget af dine personlige ressourcer og eventuelle spor, sygdommen har sat sig psykisk og fysisk, og så selvfølgelig af den hjælp og støtte, du kan få fra ’samfundet’ og ikke mindst fra dine nærmeste.

For mange kommer sygdommen til at fylde så meget, at det bliver svært at se fremad, men er sygdommen i ro, og virker behandlingen, som den skal, så gælder det om at have mod og styrke til at kigge fremad.

Læg planer – ikke nødvendigvis om en motorcykeltur jorden rundt – men om, hvad der skal ske i morgen og i næste uge og om en måned. Det er en rigtigt god øvelse, fordi den tvinger dig til at tænke over, hvad der kan gøre dig glad.

Skab gode vaner, spis rimeligt sundt og ikke for meget. Få din daglige motion, måske sammen med venner. Men husk at forkæle dine omgivelser og dig selv.

Hvis du er faldet ned i det mørke hul, gælder det om at tvinge dig selv til at flytte dig mod lyset. Komme op af sofaen. Gå eller løbe en tur. Du behøver ikke kunne overskue hele dit liv – det er der ingen af os, der kan.

På en god dag kan du vågne op og opleve, at du kan overskue de næste fire uger, fordi der på det tidspunkt sker noget, du glæder sig til. På en dårlig dag kan du måske ikke engang overskue at komme ud af sengen. Så må du starte med at sætte dig på sengekanten med dynen om dig. Du kan godt flytte på tidsperspektivet og tage en ting ad gangen, uden at skulle overskue et helt liv.

Større studier peger på fysisk aktivitet som en af de eneste AKTIVE behandlinger, der modvirker bivirkningerne ved antihormon-behandling. Flere og flere steder i landet tilbydes disse træningstilbud og det virker.

Studier og dokumentation viser, at træning kan forbedre livskvaliteten, mindske træthed samt har en positiv indvirkning på kroppen – især i forhold til fedtophobning, muskelmasse og – styrke.

De europæiske retningslinjer (EAU guidelines 2018) anbefaler tilmed, at alle i antihormon-behandling tilbydes 12 ugers superviseret konditions- og styrketræning, altså instruktion fra en fysioterapeut eller en anden instruktør med erfaring indenfor træning og prostatakræft.

Din læge eller sygeplejerske på hospitalet kan fortælle mere om de træningstilbud eller være behjælpelig med hvor de forefindes.

I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/

Meget afhænger naturligvis af, hvordan du har det – fysisk og psykisk.

Hvis du har været indlagt med en kræftsygdom og efterfølgende oplever fysiske gener og nedsat funktionsniveau, skal du sammen med hospitalets læge vurdere, om du har behov for genoptræning.

Hvis I kommer frem til, at du har det, skal I sammen udarbejde en genoptræningsplan.

Det er vigtigt, at du får genoptræningsplanen, inden du bliver udskrevet fra hospitalet. Den fungerer som en lægelig henvisning til genoptræning, og dermed giver dig ret til at få gratis genoptræning. Tag derfor selv initiativ til at tale med hospitalslægen om, hvad der skal ske, når du ikke længere er i hospitalsbehandling.

Genoptræningsplanen skal udleveres til din praktiserende læge og din kommune. Det vil fremgå af planen, hvor du skal henvende dig for at starte genoptræning. Tal også med din læge på hospitalet om, hvornår genoptræningen skal starte. Det er en god oplysning at få med i genoptræningsplanen.

Du skal huske, at selvom du er ”helbredt”, skal du kontrolleres med mellemrum af din praktiserende læge eller af sygehuset for at sikre, at du stadig er rask. Du bør i egen interesse følge med i, om du bliver indkaldt – det kan smutte.

Prostatakræft kan (efter kort eller lang tid) vende tilbage og så skal du i ny behandling. Hvad der skal ske afhænger af symptomerne ved tilbagefaldet, og hvilken behandling du har fået tidligere.

En mistanke om tilbagefald kan skyldes, at dit PSA-tal begynder at stige, eller at du får symptomer, som da sygdommen opstod. PSA-tallet ‘sladrer’ som regel længe før, eventuelle symptomer støder til.

Det er vigtigt, at du får kontrolleret dit PSA-tal, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen. Du får kontrolleret dit PSA-tal ved de opfølgningsbesøg, du bliver indkaldt til eller ved halv- eller helårlige besøg hos din egen læge.

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt ”helbredende” behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Får du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt din læge.

Symptomer på tilbagefald kan være:

• Blod i urinen
• Træthed
• Vægtøgning
• Blærebetændelse
• Vedvarende smerter
• Almen utilpashed

Husk, du kan få tilbagefald uden at have symptomer! Du må ikke springe kontrolbesøgene over.

En vedvarende stigning i PSA-værdien efter bortoperation af prostata er tegn på, at sygdommen ikke er fjernet helt. Der kan sidde en rest ved operationsstedet eller sygdommen kan imod forventning i udgangspunktet have været spredt. Hvis det er tilfældet, skal du tilbage til hospitalet til nærmere undersøgelse.

Ved PSA-stigning efter operation uden tegn på spredning, vil man som regel få tilbudt redningsstrålebehandling af området, hvor prostata tidligere har siddet. Prognosen er bedste ved behandling, før PSA-tallet når 0,5 ng/ml og hos patienter, hvor der ved operationen fandtes kræftceller helt ud til kanten af det bortopererede væv (tumorpositiv margin).

En forbigående let stigning i PSA-tallet efter strålebehandling kan ses hos 20-40 procent, men har ingen betydning.

Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere end 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen.

Det afhænger af en lang række forhold, om en stigning i PSA-tallet kræver behandling. Derfor bør man altid diskutere fordele og ulemper igennem med lægen, inden man siger ja eller nej til behandling.

Faktisk er der mange, der når de får diagnosen, fortsætter deres arbejdsliv sideløbende med behandlingen – også ved spredt sygdom og endog efter udvikling af kastrationsresistens.

Efter operation og strålebehandling er der naturligvis en periode, hvor man fysisk skal komme sig, men også en periode hvor man psykisk skal finde sig selv. For mange erhvervsaktive er netop det at være i arbejde også en god måde at holde fast i normaliteten fra før diagnosen. En tæt og god sparring med arbejdspladsen er ofte meget gavnlig for den enkelte – dette gælder ikke mindst, hvis man er en yngre prostatakræftpatient med mange år tilbage på arbejdsmarkedet.

Om man kan komme tilbage til sit gamle job, afhænger af, hvilken aftale du kan opnå med din arbejdsgiver. Det kan jo være, der er mulighed for, at du, når du har fået det bedre, kan komme tilbage på nedsat tid eller i en anden funktion.

Og så er det naturligvis vigtigt, hvordan du har det – om du har de ressourcer, det kræver. Under alle omstændigheder er det en god idé evt. at tale med din fagforening om dine rettigheder, og hvor du står.

Efter en operation for prostatakræft vil man i forskellig grad have problemer med at holde på vandet (inkontinens) de første 3-6 måneder efter operationen. Ble eller trusseindlæg er ofte nødvendigt i en periode. Det er individuelt, hvor længe problemet står, men det er en god idé at blive ved med at lave bækkenbundsøvelser. De fleste må dog indstille sig på, at der ved tunge løft, pludselige stillingsskift og ved træthed kan forekomme mindre urinlækage i lang tid fremover.

Efter strålebehandling er inkontinens mindre udtalt end efter operation. Utæthed efter strålebehandling skyldes ofte, at blæren i en periode er irriteret og overreagerer med voldsom vandladningstrang, selv når blæren kun er lidt fyldt. Generne kan med held mindskes med medicin.

Også patienter, der ikke er undergået operation eller strålebehandling, oplever inkontinensproblemer. Særligt i de tilfælde hvor prostata fortsat er tilstede, kan vævet i kirtlen blive hårdt og usmidigt. Det påvirker afløbet og blærens evne til at tømme sig. Der findes mange gode hjælpemidler, medicin og ”tricks” til at imødegå disse problemer og her er urologiske læger eksperter.

Du kan læse om inkontinens i PROPAs bruchure Inkontinens hos mænd: https://www.propa.dk/prostatakraeft/brochurer/

Med træning af bækkenbunden kan du mindske problemet væsentligt.

Genoptræning med en fysioterapeut kan begynde allerede tre uger efter operation. Kateteret skal dog være fjernet, inden du begynder med at lave bækkenbundstræning. Det sker som regel otte til ti dage efter operationen. Hospitalet vil muligvis give dig et introduktionskursus, men den egentlige genoptræning er et kommunalt ansvar.

Efter strålebehandling kan man opleve utæthed på grund af irriteret og overaktiv blære og få besvær med at komme af med vandet og tømme blæren helt. De fleste kan dog træne blærefunktionen op igen, hvilket er vigtigt for at undgå infektioner i urinvejene.

Der vil ofte være efterdryp. I så fald anbefales brug af en herreble som sættes i underbuksen. Den kan hindre gennemvædning. Kontakt Kommunens inkontines-ansvarlige, hvis du har behov for bleer (gratis).

Ved problemer kan det hjælpe at lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte ‘triple voide’. Eventuelt kan et let pres over skambenet også hjælpe. Enkelte må lære at tømme blæren med et kateter.

Selvom det ikke er så mandigt, så hjælper det faktisk at sidde ned og lade vandet, fordi det er nemmere at tømme blæren helt i forhold til når, man står op. Det er jo heller ikke specielt mandigt at ”sjatpisse” på gulvet.

Du kan læse om inkontinens i PROPAs bruchure Inkontinens hos mænd: https://www.propa.dk/prostatakraeft/brochurer/

At kunne få rejsning opleves de fleste mænd som en vigtig del af det at være mand.

At opleve rejsningsproblemer er meget almindeligt ved prostatakræft og en hyppigt forekommende bivirkning af de forskellige behandlinger.

Ved rejsningsproblemer eller erektil dysfunktion, som lægerne kalder det, forstås manglende evne til at opnå og opretholde en rejsning, der er tilstrækkelig til at gennemføre et samleje.

Tre ting er nødvendige for at opnå og vedligeholde erektion: Seksuel ophidselse, normal nervefunktion og normal funktion af pulsårerne til penis. Desuden har det betydning, at de blodkar, der fører blodet fra penis (venerne), kan aflukkes normalt ved ønske om rejsning. Hvis en eller flere af disse faktorer påvirkes, kan der opstå rejsningsproblemer.

Risikoen for rejsningsproblemer afhænger af din alder på behandlingstidspunktet, af erektionsevnen inden behandlingen samt af, hvorvidt der gøres noget aktivt (med bl.a. medicin) for at understøtte erektionsevnen efter behandlingen.

Prostatakræft kan, hvis svulsten vokser ind i det omgivende raske væv, skade både blodtilstrømningen og nerveimpulserne til penis, hvorfor kræften i sig selv vil kunne medføre rejsningsproblemer.

Rejsningsbesvær behøver ikke betyde, at dit og din partners sexliv er slut, men det betyder, at man sammen skal finde nye veje til seksuel nydelse og tilfredsstillelse. Man kan godt få orgasme uden erektion og traditionelt samleje, men det kræver, at man har mod på og lyst til at eksperimentere og finde nye måder at være intime og kæle med hinanden på. Du kan hjælpe din partner til seksuelle glæder.

Hvis du er en ung prostatakræftpatient (under 50 år), kan bekymringer om rejsningsproblemer og manglende lyst være særligt tungtvejende. Så meget desto mere grund er der til at søge hjælp hos en sexolog eller en psykolog. Husk: man behøver ikke være psykisk syg for at opsøge en psykolog.

I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/

Operation (radikal prostatektomi)
Undersøgelser viser, at op til 80 procent af alle patienter oplever rejsningsproblemer i en eller anden grad efter operation.

Ved operationen fjernes hele prostata og sædblærerne*. Nerverne til svulmelegemerne passerer ganske tæt på overfladen af både prostata og sædblærer. En beskadigelse vil derfor kunne medføre rejsningsproblemer. Hvis der er risiko for, at kræften vokser tæt på eller ud igennem prostata-kapslen, vil kirurgen ofte fjerne det væv, som nerverne er beliggende i for at sikre, at alt kræftvæv er fjernet. I andre situationer, hvor kræften ikke vokser tæt på prostatas overflade, kan nervevævet bevares (nervebesparende operation). Selvom nerverne bevares, kan rejsningsproblemer alligevel opstå.

Det er vigtigt at bemærke, at operation i sig selv er en traumatisk procedure, og det kan tage tid at komme sig både fysisk og psykisk. Det er også vigtigt at vide, at det kan tage lang tid, førend rejsningsevnen vender tilbage til det tidligere niveau, ofte 18-24 måneder, men undertiden helt op til 48 måneder. Det gælder med andre ord om at være meget tålmodig. ”Træning” kan afkorte tiden inden rejsningsevnen vender tilbage.

Er nerverne bevaret i begge sider efter operation, er sandsynligheden for, at rejsningsevnen vender tilbage, større, end hvis nerverne kun er bevaret i den ene side. Ældre patienter har ringere chance for at genvinde rejsningsevnen end yngre.

Efter operation er rejsningsevnen tillige afhængig af, om det har været muligt for kirurgen at bevare nerverne til svulmelegemerne.

*Hvis du er yngre og stadig har ønske om at kunne få børn, så tal med din læge om nedfrysning af en sædprøve før operation eller strålebehandling.

Strålebehandling
Efter strålebehandling kan der ses påvirkning af rejsningsevnen i tilsvarende grad. Ved strålebehandling vil resultatet afhænge af typen af behandling, og om der samtidig gives hormonbehandling. Samtidig hormonbehandling kan/vil forøge problemet.

I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/

At kunne få rejsning og at have lyst til sex opleves af de fleste mænd som en vigtig del af det at være mand. Desværre kan behandling for prostatakræft få alvorlige konsekvenser for dit sexliv.

Hvis du skal have hormonbehandling – dvs. enten medicinsk eller ved bortoperation af dine testikler – vil du miste lysten til sex.

Ved fjernelse af prostata (prostatektomi) og strålebehandling er det muligt, at du fortsat oplever sexlyst.

Hvis du fortsat oplever lyst til sex, men ikke kan få rejsning, vil det være en god ide – sammen med din partner – at tale med en sexolog eller en specialuddannet sygeplejerske på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet.

Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere og svære at tale om. Men skal der ske noget, er det vigtigt, at du og din partner taler åbent om dine udfordringer og om hendes og dine ønsker. Under alle omstændigheder er det vigtigt at overvinde sin generthed og stolthed. Det er svært, men det kan lade sig gøre.

Rejsningsbesvær behøver ikke betyde, at dit og din partners sexliv er slut, men det betyder, at man sammen skal finde nye veje til sexuel nydelse og tilfredsstillelse. Man kan godt få orgasme uden erektion og traditionelt samleje, men det kræver, at man har mod på og lyst til at eksperimentere og finde nye måder at være intime og kæle med hinanden på. Du kan hjælpe din partner til seksuelle glæder.

For at få mere information om dette emne, kan du læse artiklen ”Når alvorlig sygdom rammer kærligheds- og sexlivet” på https://www.propa.dk/prostatakraeft/artikler/

Hvis du er en ung prostatakræftpatient (under 50 år), kan bekymringer om rejsningsproblemer og manglende lyst være særligt tungtvejende. Så meget desto mere grund er der til at søge hjælp hos en sexolog eller en psykolog. Husk: man behøver ikke være psykisk syg for at opsøge en psykolog.

I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/

Ja. Hvis du fortsat har lyst til sex, og din evne til at få rejsning er svækket men ikke væk.

Undersøgelser tyder på, at man nemmere kan genvinde evnen til at få rejsning, hvis man får rejsningsfremmende medicin hurtigt efter en nervebesparende operation. Man skal ikke vente med seksuelle lege, for som på andre områder af livet spiller træning og ”vedligeholdelse” en vigtig rolle.

I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/

Hvis du med ’synde’ mener at tage den store bøf-bearnaise og drikke et par glas vin eller tre en gang imellem, så ja. Så længe det bare er af og til. Generelt skal du – som det gælder for alle – helst spise en sund og varieret kost.

Hvis du har et problem med overvægt og har kostvaner, der gør, at du løbende tager yderligere på i vægt, så ja. Men det gælder jo for alle. Hormonbehandling kan mindske initiativ og mindske behovet for kalorier, det kræver en ekstra indsats at holde vægten i ro.

Når du er færdig med din kræftbehandling, er det vigtigt at komme i gang med motion og godt af at have fokus på at komme tilbage til og holde normalvægten ved at spise sundt og dyrke idræt – Fodboldklubben FC-Prostata har hold i en lang række byer, ligesom nogle kommuner har gode rehabiliteringstilbud.

Madens betydning i forhold til overlevelse og forebyggelse af tilbagefald er endnu ikke tilstrækkelig undersøgt, men forskning tyder på, at overvægt og manglende fysisk aktivitet øger risikoen for tilbagefald af nogle kræftsygdomme, ligesom hormonbehandling øger risikoen for diabetes og hjerte-karsygdom. Derfor anbefales kræftoverlevere at følge de samme kostråd, som gælder for kræftforebyggelse generelt. Dvs. at spise en varieret kost af grøntsager, fuldkorn og fisk samt at begrænse indtaget af kød fra okse, kalv, lam og gris (ofte omtalt som rødt kød/firbenede dyr).

Du får sandsynligvis en bedre livskvalitet ved at mindske risikoen for tilbagefald gennem:

• At holde en normal vægt
• At være fysisk aktiv – bevare muskel- og knoglemassen
• At spise en varieret kost der er rig på grønt, frugt og fuldkorn
• At minimere kødindtag og alkohol samt holde igen med salt

Nogle kræftpatienter har en lille appetit og kan have brug for at tage på i vægt. Hvis det gælder for dig, er det vigtigste formål med din mad at modvirke, at du taber dig mere. Spis mad med højt fedtindhold og protein.

Hvis du er i tvivl, så tal med en diætist og brug din badevægt mindst én gang om ugen, den lyver desværre ikke.

Det kedelige faktum er, at alkohol og rygning er kræftfremkaldende, og at risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages, og hvor meget du ryger.

Men, med mindre din læge udtrykkeligt har sagt, at alkohol er ’no go’, så er svaret på spørgsmålet: Ja, men højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd. Det er lavrisikogrænserne for alkohol.

Og selvom du har hørt det mange gange før så: Alkohol og tobak er den dårligst tænkelige blanding. De er begge kræftfremkaldende og forstærker hinandens dårlige egenskaber.

Du vil måske opdage, at træthed og alkohol, specielt blandingen, forværrer din evt. inkontinens.

Ja, det gælder for alle mennesker og ikke mindst for kræftpatienter. Så ingen overraskelser her. Motion i form af hyppige gå-, løbe- og cykelture er medicin. Så ja. Motion er godt for dig og ikke mindst, hvis du har eller har haft en kræftsygdom. Og husk: daglig motion (mindst 30 minutter) virker bedre end spredte ’toppræstationer’.

Hvis medicinsk eller fysisk kastration (antihormonel behandling) er en del af din behandling, er din produktion af testosteron næsten ikke-eksisterende. Det har blandt andet den konsekvens, at dine knogler afkalkes dobbelt så hurtigt samtidigt med, at du mister en del af din muskelmasse.

Større studier peger på fysisk aktivitet som en af de eneste AKTIVE behandlinger, der modvirker bivirkningerne ved antihorm-behandling. Flere og flere steder i landet tilbydes disse træningstilbud og det virker.

Studier og dokumentation viser, at træning kan forbedre livskvaliteten, mindske træthed samt har en positiv indvirkning på kroppen – især i forhold til fedtophobning, muskelmasse og -styrke.

De europæiske retningslinjer (EAU guidelines 2018) anbefaler tilmed, at alle i antihormon-behandling tilbydes 12 ugers superviseret konditions- og styrketræning, altså instruktion fra en fysioterapeut eller en anden instruktør med erfaring indenfor træning og prostatakræft.

Din læge eller sygeplejerske på hospitalet kan fortælle mere om de træningstilbud eller være behjælpelig med, hvor de forefindes.

Ja. Prostatakræft rammer mænd på deres mandighed. Det skaber grobund for tabuer om, at mænd med prostatakræft er vrisne, frustrerede, tisser i bukserne og ikke kan få rejsning.

Måske er det sådanne grove generaliseringer, der gør, at prostatakræft er en sygdom, vi ikke taler så meget om. Derfor er svaret på tabuerne til en hver tid åbenhed.

Det er vigtigt, at du ikke kravler ind i dig selv, men taler om din sygdom der, hvor det giver mening. Jo mere omgivelserne ved om din sygdom, og hvordan den behandles, og hvordan du lever med den – jo færre tabuer. Der er mange mænd der er ramt af sygdommen, og man kan have megen glæde af sammen med ligestillede at udveksle erfaringer om, hvordan de har tacklet situationen.

For mange mænd med prostatakræft (og uden) er der stor værdi i at blive ved med at komme i fodboldklubben – eller andre steder, hvor mænd er sammen og taler sammen. Det er der, man kan blive bekræftet i, at man stadig er mand og altid vil være det.

Først og fremmest ved at være åben om din sygdom. Tabuer går i opløsning, når de møder viden og fakta og levende mennesker, der fortæller om deres udfordringer og erfaringer.

Hvis du har svært ved at tale om din sygdom med andre mennesker, som faktisk godt ved, hvad du fejler, så prøv at udfordre dine grænser. Se, hvad der sker. De fleste mennesker reagerer positivt, når man viser dem tillid og lukker dem ind. At være åben kræver mod, og mod giver respekt.

En mulighed er at opsøge mænd, der har det lige som dig (fx gennem prostatakræftforeningen Propa), og tale med dem. I behøver jo ikke sidde i rundkreds hele tiden.

Måske har du det sådan, at din sygdom ikke vedkommer andre end dig selv og dine allernærmeste. Hvis det er tilfældet, må det være sådan, og det er også helt ok. Måske ændrer det sig over tid.

Det er naturligvis en meget personlig sag, hvem du skal fortælle om din sygdom, og hvor meget du skal fortælle. Du ved selv, hvad der er rigtigt for dig, men tænk på, at der ofte sker positive ting, når man udfordrer sine grænser.

Det modsatte af åbenhed er lukkethed, og lukkethed har en pris. De fleste i dine omgivelser – dem som kender dig – får før eller siden kendskab til din sygdom. Ord har det med at komme rundt. Hvis du er meget lukket og nødigt taler om din sygdom, kan der nemt ske det, at der vil cirkulere historier om dig og din situation, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Uanset hvad du gør, opstår der fortællinger om din situation. Lukkethed er det samme som at miste kontrollen over historien om dig.

Derfor er det et godt råd, at du skal være åben om din sygdom. Det er selvfølgelig en vigtig overvejelse, hvor langt du vil gå ud blandt bekendte og kolleger, men du ved nok, hvem der er betyder noget for dig.

Åbenheden er ikke kun noget, du skal være for din familie eller dine venners skyld. Din åbenhed om din sygdom er først og fremmest vigtig for dig selv. Åbenhed kommer altid godt tilbage i form af forståelse, respekt, tillid og omsorg (hvis du har brug for det), og så er åbenhed også vejen til at konfrontere din egen situation og forholde dig til den virkelighed, du – på godt og ondt – lever i. Det er vigtigt, for der er brug for realisme, positiv energi og handlekraft i din situation.

I denne video fortæller Hans Jakob blandt andet, hvor vigtigt det er, at man er i balance, når man vælger at inddrage sine pårørende i sygdomsforløbet: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-hans-jakob/

Har du prostatakræft, og har du børn, er de sikkert (næsten) voksne og i gang med deres eget liv. Så med mindre, der gælder noget helt særligt i dine relationer til dine sønner og døtre, skal du fortælle dem om din sygdom uden omsvøb. Manglende viden er lig med unødvendig utryghed og bekymring.

Din åbenhed er et signal om, at godt nok er det noget møg det her, men jeg har styr på det og får den bedste hjælp. Hvis du har brug for deres hjælp og støtte, er det afgørende, at de kender og forstår din situation. De vil respektere dig og elske dig for din åbenhed.

Med børnebørn er det en anden sag. Tal med dine voksne børn om, hvad børnebørnene skal høre om din situation. Børn fornemmer, når stemningen eller rutinerne i hjemmet ændrer sig, og derfor har de fra starten brug for at få at vide, hvis farfar eller morfar er syg. Hvis ikke de får besked, skaber de deres egne historier, for de mærker stensikkert at noget er unormalt.

Er du en ung prostatakræft patient (under 50 år), og har du mindre børn, og er du i tvivl om, hvordan I skal tale om din sygdom, så opsøg hjælp – fx hos en psykolog.

Det er en god idé, at du forbereder dig på, hvad du vil sige til børnene, gerne i form af nogle helt konkrete sætninger. Gør det sammen med din samlever, så i er enige om, hvad I synes, der er vigtigt at sige til dem. Forbered dig også på, hvad de vil spørge om. Børn har ofte ikke så fine ’filtre’ – de spørger direkte og forventer direkte svar. Hvis du er ked af det, så vis dem det, men vis dem også, at selvom det er svært lige nu, skal det nok blive bedre igen.

Hvis du vil vide mere så gå ind på denne side:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/boern-og-unge/hvis-dit-barn-har-kraeft/barnets-behov/aabenhed-om-sygdom/

Politikere siger ofte: Du skal fortælle sandheden, men du behøver ikke at rutte med den. Alle behøver ikke vide alt, og der vil helt sikkert være nogle, som ikke behøver kende din situation. En fornuftig arbejdsgiver kan du fortælle meget – han vil hjælpe dig. Men der findes også dumme arbejdsgivere. Det er din ret at afgøre, hvem du vil fortælle hvad. Men hvis det er mennesker, der betyder noget for dig, så giv dem besked – når du synes, tiden er den rette.

Angst er en kropslig og følelsesmæssig alarmreaktion, når man oplever en trussel. Man får en følelse af ikke at have kontrol over situationen, og man kan føle sig ude af sig selv. Mange oplever fx uro, rastløshed, tankemylder og hjertebanken. Du oplevede det formodentlig, da lægen sagde: Du har prostatakræft.

Det kan føles voldsomt og ubehageligt. Nogle tror, at der er noget helt galt fysisk. Man kan blive bange for, at man er ved at dø eller blive skør, men det er kroppens helt almindelige reaktioner på, at man føler sig truet.

Det er altså helt naturligt at blive bange eller bekymret, når man får en kræftdiagnose. Som regel bliver man bange for det, man ikke kender eller ved noget om. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i den sygdom, du har, og hvordan den præcis kommer til udtryk hos dig. Viden giver handlemuligheder, og du skal tage ansvar for din egen fremtid i samarbejde med familie og læger.

Tal med dine samlever om disse ting. Du har god grund til at være ’skrøbelig’ eller føle, du er ved at blive skør. Også selvom det ikke passer til det billede, du har dig selv. Husk, hun er også bange for, hvad der skal ske.

Det er næsten under alle omstændigheder vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det, og om din frygt for, hvad der skal ske med dig. Har du børn, er det vigtigt for dem at vide, hvordan du har det. Deres angst er også forbundet med usikkerhed, manglende kontrol og manglende viden.

For nogle er det bedst at tale med andre uden for den normale omgangskreds. Man kan godt gå til psykolog uden at være deprimeret eller psykisk syg. Det kan også bare være én, du kender, én, du ved, der er nærværende, eftertænksom og lyttende. Nogle går til en præst. Uanset, hvem du taler med, så handler det om at se monsteret i øjnene.

Hvis du synes, din sygdom fylder alt for meget, så kig tilbage på dine forskellige hobbies og gør det, du altid godt har kunne lide. Gå en lang tur i naturen eller gå til fodboldkamp, gå i fitnesscenteret, tag ud at fiske eller kig på en ny bil.

Hvis du har svært ved at komme i gang, er det en god idé at starte med din praktiserende læge og få et godt råd der.

I videoen fortæller flere patienter og pårørende om angsten og spekulationerne forbundet med prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman forklarer, at angst er en helt naturlig reaktion: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-angst/

Tal med dem. Først og fremmest med dem, der er allernærmest på dig. Fortæl dem alt, du ved om din sygdom, hvordan du har det, og hvad der skal ske. For nogle mænd står deres stolthed i vejen (”far her fejler sgu ikke noget!”). Prøv om du kan lægge denne attitude væk. Dine omgivelser kan alligevel godt se, at det ikke er sandt.

Jo mere åbent og ukompliceret I kan tale om din sygdom, jo mere tryghed kan du give dem. Men selvfølgelig er du selv bedst til at vurdere, hvor dine grænser går.

Tal evt. med PROPAS patientstøtter eller Kræftens Bekæmpelses rådgivning om, hvad du kan gøre for dine pårørende. Overraskende nok er det ofte den syge, der er bedst til at holde hovedet koldt og handle rationelt.

I videoen fortæller flere patienter og pårørende om angsten og spekulationerne forbundet med prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman forklarer, at angst er en helt naturlig reaktion: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-angst/

Du/I kan hente hjælp flere steder:

På hospitalet: Tal med personalet på den afdeling, hvor du er eller var i behandling. Fortæl, hvad du er bekymret for. De kan give svar på nogle af de spørgsmål, du måske har om din sygdom og behandling. Det kan gøre usikkerheden mindre. Skriv dine spørgsmål ned på forhånd. Tag et familiemedlem eller en god ven med til samtalerne – to par ører lytter bedre end et, og så har du en at tale med bagefter.

Hos din egen læge: Din læge kan lytte til din bekymring og hjælpe med at vurdere, om du har brug for yderligere hjælp og give dig en henvisning, fx til en psykolog.

Hos en psykolog: En psykolog kan hjælpe dig med at få sat ord på dine bekymringer og reaktioner, og I kan sammen finde ud af, hvordan du bedst håndterer angst og angstanfald. Din praktiserende læge kan henvise dig (og dine pårørende) til en psykolog med økonomisk tilskud fra sygesikringen. Sygesikringens tilskud udgør 60 pct. af det sædvanlige honorar, og du betaler selv resten til psykologen. Du kan maksimalt få tilskud til 12 konsultationer, som skal foregå hos en psykolog, der har overenskomst med Sygesikringen.

Hos Kræftens Bekæmpelse: Gennem Kræftlinjen eller din lokale kræftrådgivning kan du/I tale med en professionel rådgiver.

Cancerforum eller PROPA: Du/I kan også få kontakt med andre i samme situation på online-mødestedet Cancerforum eller gennem PROPA, Prostatakræftforeningen.

Facebook-gruppe: Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan du møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge” https://www.facebook.com/groups/980780105348103/

Det er i øvrigt altid en god idé at tjekke sine forsikring. Ofte er man bedre sikret, end man tror. Dette er særligt vigtigt ved alvorlig sygdom. Nogle har også en sundhedsforsikring via deres arbejdsplads. Snak med dem om dine muligheder.

Undervejs i et sygdomsforløb og ikke mindst, når du er færdigbehandlet, kan du få brug for hjælp fra kommunen til praktiske hverdagsopgaver eller personlig pleje. Det kan også være, du har brug for at tale med en socialrådgiver, psykolog eller diætist.

Kommunen har pligt til at yde nødvendig hjælp og genoptræning efter en hospitalsindlæggelse. Hospitalet skal hjælpe dig med at etablere kontakten inden hjemskrivelse, hvis du ikke ser dig i stand til selv at etablere kontakten.

Brug eventuelt din kommunes hjemmeside for at finde ud af, hvilke muligheder der er i din kommune.

Nogle kræftpatienter får i kortere eller længere perioder brug for hjælp fra hjemmeplejen til praktiske opgaver i hjemmet, fx indkøb, rengøring, tøjvask eller hjælp til personlig pleje. Det kan være efter en operation eller i forbindelse med de belastninger, en kemo- eller strålebehandling kan medføre.

Hvis du som kræftpatient har en ægtefælle, som selv er syg, handicappet eller af anden grund er afhængig af din hjælp i hverdagen, er det vigtigt at afklare, hvor meget støtte I har brug for fremover, så hverdagen kan komme til at fungere. Du kan næppe overkomme det samme som før, og der vil muligvis også være perioder, hvor du er indlagt.

Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv hjemme, kan I eller jeres praktiserende læge kontakte hjemmeplejekontoret i kommunen. I vil så få besøg af hjemmeplejen, der vurderer, hvad de kan tilbyde, så din ægtefælle kan klare sig. Det kan fx være hjemmehjælp, madudbringning eller måske aflastningsplads på et plejehjem i en periode, afhængig af behovet.

Ja. Når det gælder inkontinenstræning (træning mod vandladningsproblemer) er det forskelligt, hvad kommunerne tilbyder. Mange kommuner arrangerer egne kurser, andre kan og skal henvise til en privatpraktiserende terapeut eller betale for et kursus i en nabokommune. Det bedste, du kan gøre, er at ringe og spørge en socialrådgiver i din kommune. Processen kan være tidsrøvende, så du gør klogt i at starte tidligt og helst inden hjemsendelse.

Læs her, om du har krav på rehabilitering (fysisk genoptræning).

PROPA er patientforeningen for mænd med prostatakræft. PROPA er både en interesseorganisation, der arbejder for, at prostatakræftpatienter får den bedste behandling og støtte, og et fællesskab for mænd, der har brug for viden og at tale med andre i samme situation om deres sygdom.

PROPA har en patientstøttegruppe (https://www.propa.dk/patientstoette/), som er en gruppe med både mænd og kvinder. Gruppens opgave er at tale med prostatakræftramte mænd og deres familie og så vidt det er muligt besvare spørgsmål. Gruppens mænd har eller har haft prostatakræft, og kvinderne er pårørende til en patient. Patientstøttegruppens medlemmer er alle modne, fornuftige mennesker, der har haft kontakt med sygdommen i flere år.

Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan du møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge”.

Både mænd og kvinder kan kontakte os. Vi kan tage en snak med det samme eller aftale et tidspunkt, hvor vi taler sammen. Gruppens mænd er blevet behandlet forskelligt, så du kan måske finde en kontakt, der har gennemgået samme behandling, som du har fået foreslået.

På et mere overordnet plan arbejder PROPA for:

• At påvirke den sundhedspolitiske dagsorden til fordel for en optimal behandling af prostatakræft
• At formidle almen viden om prostatakræft og dens behandling og derigennem fjerne tabu om sygdommen
• At støtte forskning
• At arbejde for øget livskvalitet blandt patienter og pårørende
• At arbejde for at diagnose, behandling og rehabilitering – uanset bopæl – lever op til højeste internationale standarder
• At arbejde for, at mindst 25 % af prostatakræftramte mænd er medlemmer af PROPA
• At arbejde for at praktiserende læger tager prostatakræftens faresignaler alvorligt

Du finder PROPA her: telefon: 33 12 78 28 / sekretariat@propa.dk / www.propa.dk

Du kan læse mere om PROPA i brochuren ”Et godt liv – selv med prostatakræft”: https://www.propa.dk/prostatakraeft/brochurer/

Det er ikke ualmindeligt, at kræftpatienter oplever, at deres indtægt og økonomiske situation bliver påvirket af sygdommen. Måske fordi, man ikke kan passe sit arbejde, eller fordi sygdommen giver ekstra udgifter.

Det bedste overblik over dine rettigheder kan du få på https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/rettigheder/

Her kan du læse om alt fra hjælp i hjemmet, om arbejde og pension, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, orlov til pårørende, medicintilskud m.m.

Nå du er færdigbehandlet på hospitalet, skal du sikre dig at få lavet en behovsvurdering inden hjemsendelsen Det er et dokument, der redegør for, hvilke behov for rehabilitering du har. Enten er det hospitalet, der har behandlet dig, eller din hjemkommune, der skal udfærdige behovsvurderingen. De skal helst samarbejde, så bliver resultatet bedst. Behovsvurderingen skal klarlægge, hvilken form for hjælp du har brug for, når du er færdigbehandlet på hospitalet.

Du har nemlig krav på at få hjælp til rehabilitering efter at være behandlet for kræft. Et godt genoptræningsforløb kan lindre bivirkninger af behandlingen, forebygge senfølger, ny sygdom og dårlig livskvalitet. Desværre er mange patienter ikke klar over, hvad rehabilitering er og stiller derfor ikke krav til deres kommune.

På nogle af landets sygehuse har man ansat socialrådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over relevante sociale instanser. Du kan spørge på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet, om der på hospitalet er socialrådgivere, som kan rådgive dig om sociale og økonomiske spørgsmål som fx patientrettigheder, sygedagpenge, pension, hjemmehjælp og medicintilskud.

Du kan også henvende dig til en socialrådgiver i din kommune. Mange fagforeninger har desuden socialrådgivere tilknyttet. Undersøg det. Endelig er det altid en god idé at kontakte PROPA eller Kræftens Bekæmpelses rådgivning, uanset hvad du har brug for at få opklaret om dine muligheder og rettigheder.

I Danmark har man ofte mulighed for at klage over myndighedernes sagsbehandling og afgørelser.

Det er Ankestyrelsen, der er den højeste klageinstans, og dem du skal henvende dig til, hvis du vil klage over din kommune.

På styrelsens hjemside kan du læse, hvordan du gør: https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/din-sag-i-ankestyrelsen

Hvis du som prostatakræftpatient overvejer en udlandsrejse, bør du tale med din læge, om det er forsvarligt at tage af sted. Derefter skal du sikre dig, at du med forsikringsselskabets vidende om din sygdom og behandling er forsikret på rejsen. Uden den rigtige forsikring kan udlandsrejsen blive dyr.

Det gule sundhedskort giver dig ikke ret til gratis behandling i udlandet, bortset fra rejser til Færøerne og Grønland. Du skal derfor være opmærksom på, om du er tilstrækkeligt sikret ved benyttelse af det blå EU-sygesikringskort, eller om du har behov for at tegne en privat rejseforsikring.

Rejse og forsikring
Har du tegnet en privat forsikring er det vigtigt at undersøge, om den dækker, så der ikke opstår huller i din dækning. Skal du til at tegne forsikring, så vær opmærksom på, om selskabet tager forbehold for behandling, der har relation til din kræftsygdom.

Rejser du udenfor EU/EØS og uden for rigsfællesskabet (Grønland og Færøerne) er du ikke dækket af hverken danske regler eller EU-regler. Du bør derfor overveje at tegne en privat forsikring.

Det blå EU-sygesikringskort giver ikke nødvendigvis ret til gratis behandling
Med det blå kort har du ret til nødvendig sygehjælp og medicin under midlertidigt ophold (op til 1 år) i et EU/EØS-land. Det er ikke dine danske rettigheder, du tager med dig til udlandet, når du benytter det blå kort. Det blå kort giver ret til behandling på samme vilkår som borgere i det EU/EØS-land, du har ophold i. Du har altså ikke nødvendigvis ret til gratis behandling.

Hovedreglen er, at det alene er behandling på offentlige behandlingssteder, du har ret til – uanset hvilket EU/EØS-land, du rejser til.

Du skal være opmærksom på, at der i de forskellige EU/EØS-lande kan være regler om delvis egenbetaling. I så fald du selv betale for den del af din behandling. Bemærk, at udgifter til eventuel hjemtransport ikke er dækket.

Hvis du er kommet af sted uden det blå kort, er det muligt efterfølgende at søge om refusion af udgiften via Udbetaling Danmark. Læs mere på Borger.dk’s hjemmeside: www.borger.dk

Privat rejseforsikring
Med ophøret af den offentlige rejsesygesikring (den offentlige rejsesygesikring ophørte pr. 1. august 2014) og med de begrænsninger, der ligger i brugen af det blå kort, kan det være nødvendigt at tegne en privat rejseforsikring. Der kan være forskel på forsikringsselskabernes dækning og præmier, så det er en god idé at undersøge markedet.

Husk altid at oplyse forsikringsselskabet om din kræftsygdom og få selskabet til at oplyse, om den private rejseforsikring dækker i dit tilfælde, eller om der er taget forbehold, som medfører, at du reelt står uden dækning. Hvis der er tvivl om, hvorvidt forsikringen dækker eller ej, kan du tale med selskabet, om det er muligt at få et bindende forhåndstilsagn.