Begrundet mistanke om kræft fører til, at man bliver indrulleret i en kræftpakke. Det betyder i praksis, at der starter en udredning, der efter klare retningslinjer skal klarlægge, hvad der ligger bag dine symptomer. Der er klare retningslinjer for, hvor hurtigt udredningen skal ske.

Symptomerne på prostatakræft betyder ikke at du har kræft, men sundhedssystemet tager så at sige ingen chancer. Derfor kan det sagtens være, at du efter en række undersøgelser får at vide, at dit problem ikke er kræft, men noget helt andet. Sådan går det faktisk for de fleste.

Der vil altså være en tid med uvished, og måske venter der et dårligt budskab.

Sørg for at spørge dine læge om alt, du er i tvivl om, og skaf dig så meget viden som muligt – også selvom det viser sig, du ikke har kræft. Du kan f eks søge viden på propa.dk, cancer.dk eller i patienthåndbogen.dk. Viden giver dig bedst styr på din situation, uanset hvor alvorlig den er. Tal med dine pårørende og dine venner. Du kommer nærmere en afklaring, hvis du kan forklare andre om dine problemer.

Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan du møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge”.

Du skal tage dig tid til dine overvejelser. Ventetid er en psykologisk belastning og meget sjældent et biologisk problem. At få diagnosen og at beslutte din fremtidige behandling er ikke et kapløb med tiden.

I denne video fortæller Erik om at få stillet diagnosen prostatakræft, og hvordan behandlingen af sygdommen har indflydelse på livet, kroppen og sindet: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-erik/

For de fleste er det en voldsom oplevelse at få at vide, at man har kræft. Ofte er den første tanke: Nu skal jeg dø. Man føler sig truet på livet, og spørgsmålene hober sig op: Hvor alvorlig er min sygdom, hvad skal jeg forvente mig, findes der behandling, der kan hjælpe mig, vil sygdomme sprede sig, skal jeg skrive mit testamente, får jeg nogensinde mit liv tilbage, hvad skal der blive af mine kære osv. osv.?

Tiden lige efter en kræftdiagnose opleves ofte som et kontroltab, og oven i det er der en masse, man skal tage stilling til og skaffe sig viden om.

Kræft rammer indirekte også dine pårørende. Din samlever og dine børns liv bliver også påvirket af din sygdom. Derfor er det vigtigt at tale med dem om sygdommen.

De patienter, der har ressourcer til at forholde sig aktivt til sygdommen, føler ofte de får mere kontrol over deres situation og dermed bedre forudsætninger for at komme igennem det.

Så ikke alene skal man forholde sig til en livskrise, man skal også mobilisere kræfter til at håndtere den.

Samtidig skal man huske, at langt de fleste, der har fået prostatakræft, ikke vil dø af sygdommen. Hvis kræften opdages tidligt, kan du måske behandles ved at man bortopererer din prostata ved såkaldt radikal prostatektomi. Operationen betyder, at du bliver fri for kræft. Ved en efterfølgende strålebehandling kan eventuelle rester af kræften dræbes.

En trøst kan være, at man ikke er alene. Hver dag får 12 danske mænd diagnosen. Masser af mænd har med andre ord stået i nøjagtig samme situation som dig og har skullet træffe vanskelige beslutninger midt i en krise.

Erfaringen viser, at de fleste kan komme igennem det, selvom det kan se nærmeste umuligt ud til at begynde med.

Opgaven er at sætte sig ind i og forstå sin situation, at skaffe sig viden om den sygdom, man er ramt af, og at tale med lægerne, sygeplejerskerne og ens nærmeste. Og selvom det lyder nemmere sagt end gjort, så gælder det om at få ro på.

Du skal ikke dø i morgen – mere end 40.000 danske mænd lever med diagnosen. Prøv at få kontakt med nogen af dem på foredrag og møder i PROPA eller i kræftrådgivningerne og tal med dem om, hvordan andre har tacklet situationen.

På denne siden kan du læse om reaktioner ved at få kræft:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/psykiske-reaktioner/reaktioner-paa-diagnosen/

I denne film fortæller fire kræftpatienter, deres pårørende og sygeplejerske Kirsten Steffensen om de tanker og handlinger, der følger med, når man har fået konstateret prostatakræft: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-livet-efter-diagnosen/

Hvis lægen har begrundet mistanke om, at du har prostatakræft, så indstilles du til udredning igennem et kræftpakkeforløb, og du vil meget hurtigt komme til at sidde over for en hospitalslæge på en urinvejskirurgisk afdeling – det er her, de tager sig af udredning, diagnosticeringen og behandlingerne af prostatakræft. På kræftafdelingen (onkologisk afdeling) kan man bl.a. modtage strålebehandling og kemoterapi. Lægerne fra de to specialer mødes ved en konference (MDT) og diskuterer dine behandlingsmuligheder inden de forelægges dig.

Du vil utvivlsomt have masser spørgsmål: Om dine fremtidsudsigter, om udsigten til helbredelse, om hvordan sygdommen vil påvirke dit liv osv. Husk at tage din partner, barn eller god ven med til konsultationerne.

Hvis lægen bruger ord og begreber, du ikke kender, så spørg! Det er vigtigt, at du får en god dialog med din læge fra starten. Det er vigtigt for det kommende forløb.

Når du stiller spørgsmål og får svar, bliver du bedre rustet til at tage de beslutninger, der er rigtige for dig – på et kvalificeret grundlag. Det at får lejlighed til at blive hørt, giver lægen indblik i din situation, i dine ønsker og i de ting, der bekymrer dig.

En god behandling er et partnerskab. Lægen er den faglige ekspert. Men du er ekspert i dig. Ingen ved mere om dig end dig, og din viden er afgørende for lægens behandlingstilbud. Derfor er det godt, at du spørger.

Det er som regel en kaotisk tid, og derfor er det en god idé at have en person med sig, som kender dig godt og kan lytte med.

Prøv først og fremmest at få overblik over, hvad det er der skal ske nu og i den første tid. Det er vigtigt med faste holdepunkter, når alt andet er forvirring, angst og usikkerhed. Det er vigtigt at tage sig den nødvendige tid – og husk på at prostatakræft typisk udvikler sig meget langsomt.

Skriv ned, hvad du er usikker på og har spørgsmål til, og tal med dine pårørende om det.

Hvis du har mulighed for det, så tag din kone/samlever eller en anden nærtstående med til samtalen med lægen og til de samtaler, der også følger længere fremme i forløbet.

Vær opmærksom på, at dine eventuelle andre sygdomme (sukkersyge, forhøjet blodtryk osv.) ikke bliver overset. Husk at nævne dem for lægen.

De fleste spørgsmål kommer helt af sig selv, men det er vigtigt, at du skaffer dig klarhed over, hvad der skal ske i den kommende tid.

Trygfonden har samlet en række spørgsmål, som andre patienter og pårørende har fundet værdifulde at stille i forskellige faser af behandlingsforløbet. Du kan bruge spørgsmålene som inspiration:

https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2018/04/gds_03042018.pdf

Al erfaring viser, at en patient, der har viden om sin sygdom, har de bedste forudsætninger for at komme igennem den med det bedste resultat. Dit humør og kampmod styrkes af, at du forholder dig aktivt til din situation.

Et sygdomsforløb er en lang række af valg og beslutninger, som du og den behandlende læge skal træffe i fællesskab. I dag er vores sundhedssystem i høj grad baseret på patientinddragelse, og det er til gavn for både patenter og sundhedssystem. Det forbedrer effektivitet, sikkerhed og sikrer den højeste kvalitet af behandlingen.

Det er alt andet lige bedre, at du er chauffør i dit eget sygdomsforløb end blot en passiv passager. Det er også vigtigt, at man kan give lægerne et modspil og stille spørgsmålstegn til deres anbefalinger.

Når det er sagt, kan der jo være mange grunde til, at du ikke har ressourcer til at forholde dig til disse ofte alvorlige og konsekvensfyldte ting. Du kan også blot have brug for at lægge din situation i hænderne på lægerne og stole på, at de vil gøre det rigtige for at hjælpe dig. Sådan er det for nogle, og det respekterer lægerne naturligvis.

Stil spørgsmål til de læger og sygeplejersker, du møder, opsøg viden, tal med andre patienter eller kontakt patientforeningen Propa, der er specielt for prostatakræftpatienter og deres pårørende, eller Kræftens Bekæmpelse. Der er masser af ressourcer parat til at hjælpe dig – du skal bare kontakte dem.

De fleste patienter er i dag flittige brugere af Google og andre søgetjenester på internettet. Der findes enorme mængder viden og svar derude, men man skal være kritisk og selektiv. Du kan helt sikkert blive klogere, men du kan også blive mere forvirret og miste overblikket og måske endda blive fejlinformeret.

Brug den viden, du finder på nettet som grundlag for at stille spørgsmål til din læge, og overvej af og til, om du måske skal holde en pause fra nettet.

Lyt først og fremmest til dig selv – og din samlever (eller andre tætte pårørende).

Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan du møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge”.

Der kan være mange grunde til, at du ikke umiddelbart har overskud til at forholde dig aktivt til din sygdom og dens behandling.

Prostatakræft er en sygdom, der rammer mænd på et ret sent tidspunkt i livet, og det er ikke sikkert, at du har ressourcer til at forholde dig aktivt til din sygdom.

Mange prostatakræftpatienter har andre sygdomme at slås med og har måske derfor ikke overskud til at engagere sig aktivt i alle de andre sygdomme.

Er du i den situation, så tal med dine læge om det, og gør det klart, hvor du står. Du vil helt sikkert blive mødt med forståelse og få en god behandling, der passer til dig.

Du har sikkert gjort dig mange tanker om, om du vil blive rask, om dit sexliv vil ophøre, og om hvor stor risikoen er for, at sygdommen forkorter dit liv.

Da der findes mange former for og stadier af prostatakræft, kan man ikke give et generelt svar på disse spørgsmål.

Dine udsigter er blandt andet meget afhængig af, hvor gammel du er, når du bliver syg, hvilket stadie sygdommen er i ved diagnosen, og hvor aggressive kræftcellerne er (dette måles med en såkaldt Gleason score).

Sammenlignet med andre kræftsygdomme er prognosen ved prostatakræft forholdsvis god. En del patienter kan helbredes. Tiden man lever med sygdommen er ofte ret lang.

I mange tilfælde er prostatakræft så fredelig, at det ikke er nødvendigt med behandling, men at man bare følges med kontrol.

De fleste af de, der opereres eller strålebehandles (se Behandling for prostatakræft) for en helt lokal sygdom kan blive helbredt.

Mange mænd med en uhelbredelig prostatakræftsygdom kan leve i mange år uden sygdomstegn takket været behandling, der holder sygdommen i skak.

Hos ældre mænd kan sygdommen ofte holdes i skak langt hen i livet, så du ikke dør af, men med din kræft.

Der findes også mere aggressive og hurtigt voksende kræftformer, der hurtigt spreder sig, og som er vanskeligere at behandle og helbrede.

For de fleste er det en voldsom oplevelse at få vide, at man har kræft. ”NU skal jeg dø”, er ofte den første reaktion. Reaktioner som chok, afmagt, vrede og angst er helt almindelige, og for mange er uvisheden det sværeste.

Et godt råd er at huske, at man ikke er alene med sine tanker. Del dem med andre og forsøg at skabe et overblik over din sygdom og dens behandling.

Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan du møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge”.

Det er naturligt, at man bliver følelsesmæssigt påvirket af at få en kræftsygdom.

Gennem behandlingsforløbet vil du ofte opleve, at dine følelser svinger mellem håb og frygt, glæde og tristhed, ro og uro.

Husk, at der ikke er rigtige eller forkerte reaktioner, for vi er alle sammen forskellige, og der er forskel på, hvordan vi reagerer og handler, når vi møder kriser og svære oplevelser i livet.

Nogle er så rystede under samtaler med lægen, at det er umuligt for dem at huske, hvad der blev sagt. Derfor er det en god idé at have en pårørende med til lægesamtaler, så man er flere til at lytte, og du har en, der forstår situationen, at dele dine tanker med.

Hvis du har brug for at få gentaget information om diagnosen eller undersøgelser, kan du kontakte lægen eller sygeplejersken fra samtalen igen.

For nogen giver det mening at tale med en psykolog eller måske en præst. Det kan virke grænseoverskridende, men det er sikkert ikke noget, du vil fortryde. Man kan godt gå til en psykolog, uden at man har en oplevelse af, at man er psykisk syg.

Her kan du læse mere om være i krise efter en diagnose:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kraeft/sygdomme/at-dele-en-krise-i-livet/krisereaktioner/

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/psykiske-reaktioner/reaktioner-paa-diagnosen/

I denne video fortæller Arne og hans familie om at have prostatakræft helt inde på livet, hvordan de håndterede beskeden om sygdommen, og hvilke konsekvenser det har for hverdagen: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-arne/

Behandlingen af prostatakræft kan have alvorlige konsekvenser for dit sexliv, men meget afhænger af, hvilken behandling du skal igennem.

Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsning.

Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling kan på grund af hormonelle ændringer både nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær.

Derfor er det vigtigt – allerede inden din behandling starter – at din læge orienterer dig om konsekvenserne og om mulighederne for at afhjælpe seksuelle problemer.

Behandlingen vil ændre på dit sexliv, hvilket du er nødt til at acceptere. Det betyder ikke at dit sexliv er forbi, blot ændret.

Det kan være svært at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu.

Da der er forskellige muligheder for hjælp, bør man forsøge at overvinde sin generthed og tale med lægen om eventuelle problemer. Du kan også tale med en sexolog eller en specialuddannet sygeplejerske på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet.

Hvis du er en ung prostatakræftpatient (under 50 år), kan bekymringer om rejsningsproblemer og manglende lyst være særligt tungtvejende. Så meget desto mere grund er der til at søge hjælp hos en sexolog eller en psykolog. Husk: man behøver ikke være psykisk syg for at opsøge en psykolog.

Hvis du har en partner, så tag vedkommende med til samtalen, så der bliver åbnet for at kunne tale om problemerne sammen. Det er forudsætningen for også at kunne diskutere muligheder og begrænsninger og for at finde nye veje i sexlivet sammen.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse meget udførligt om seksualitet efter behandling af prostatakræft: https://www.cancer.dk/prostatakraeft/at-leve-med-prostatakraeft/seksualitet-prostata-kraeft/

I denne video kan du høre en række fortællinger fra kræftpatienter, der har fået stillet diagnosen prostatakræft. Psykolog Bo Snedker Boman fortæller, at sygdomsforløbet for langt de fleste vil få konsekvenser for seksualiteten: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-sex-samliv/

Først og fremmest skal dine pårørende – dem der er i din inderkreds – have besked om din situation. Det er for de fleste mennesker en grundlæggende mekanisme, at man kan tage trykket af svære ting ved at dele dem med andre.

Længere fremme i forløbet skal du beslutte, hvem – uden for din tætteste cirkel – der skal kende din sygdom. Dine venner, kollegaer og din arbejdsgiver har også brug for at kende din situation.

De fleste, der vælger en høj grad af åbenhed, oplever, at det kommer positivt tilbage.

Der er altid en risiko for, at kendskabet til din sygdom spreder sig, selvom du holder den tæt ind til kroppen. Det indebærer den risiko, at historien om din sygdom ikke er din egen, men andres. Det er en slags kontroltab.

Tænk også på, at åbenheden betyder, at din sygdom og dens konsekvenser kommer til at stå mere klart for dig selv.

Det er betydningsfuldt, fordi det er en måde at få kontrol over sin egen sygdom og dermed at forholde sig aktivt til den.

Læs også: Hvorfor er det vigtigt, at jeg sætter mig grundigt ind i sygdom og behandling?

Måske har du børn og børnebørn og synes, det er svært at fortælle dem om din sygdom. Start med at tale med dine egne (voksne) børn, om hvordan I tackler det.

Husk, at børn ofte kan fornemme, når stemningen i hjemmet ændrer sig, og de kan blive usikre på, hvad det skyldes. Når børn kan mærke, at der er noget galt, men ikke ved, hvad det er (og måske ikke tør spørge om det), kan fantasierne nogle gange få frit spil. Så er det bedre, at de ved, hvad der foregår, så der ikke skabes utryghed eller frygt for fremtiden.

Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan det være meningsfyldt at møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge”.

På denne side kan du finde god råd om åbenhed, hvis en bedsteforælder får kræft: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/rad-til-paroerende/bedsteforaelder-kraeft/

I denne video fortæller Arne og hans familie om at have prostatakræft helt inde på livet, hvordan de håndterede beskeden om sygdommen, og hvilke konsekvenser det har for hverdagen: https://sundhedstv.dk/video/prostatakraeft-arne/

Tid er altid en faktor, når det gælder kræft.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er tid til at tænke sig om og især, når det drejer sig om at vælge, hvilken behandling du skal have.

Din prostatakræft er ikke et eksprestog, og du står ikke midt på skinnerne.

Besindighed og omtanke er den sikreste vej til rigtige beslutninger, så prøv at tage det med ro, selvom tiden, der går, gør dig bekymret. Men dine beslutninger er ikke kun baseret på fornuft og facts, du skal også ”lytte” til din fornemmelse og følelse af at vælge den for dig rigtige løsning.

Risikoen for at få alvorlig prostatakræft stiger med alderen.

Prostatakræft er (som regel) ikke en sygdom, man dør af, men med. Det skyldes kombinationen af, at man som regel får sygdommen i en forholdsvis høj alder, og at sygdommen i mange tilfælde udvikler sig langsomt. Hvis den opdages tidligt, er helbredelse en mulighed.

Det spiller naturligvis også ind, at vi er blevet meget bedre til at behandle sygdommen – også når den ikke kan helbredes.

Både overlevelsestid og livskvalitet er løbende blevet forbedret. Ud af 100, der får stillet diagnosen, vil knapt 25 dø af sygdommen – der dør 3 af de 12, som dagligt i gennemsnit får stillet diagnosen (1.150 ud af 4,650 årligt).

Antallet er meget lavere (4 %) blandt alle mænd med prostatakræft, idet en stor del aldrig får stillet diagnosen.

Den høje gennemsnitsalder ved diagnosen betyder også, at mange har andre – ofte aldersbetingede – sygdomme. Man antager, at 75 procent af alle 75-årige har kræft i prostata, men de vil højst sandsynligt ikke dø af det, men af andre sygdomme.

Lokaliseret prostatakræft betyder, at kræftvævet udelukkende sidder inde i selve prostata. Det er bedst, hvis det ikke har nået at bryde eller er sammenvokset med ’kapslen’.

I disse tilfælde, kan du få tilbudt en operation, hvor alt kræftvæv fjernes. Denne behandling kaldes radikal prostatektomi og sigter på at helbrede. Det er muligt, fordi kræften ikke har spredt sig i kroppen til andre organer.

Ved radikal prostatektomi fjernes hele prostatakirtlen og sædblærerne, og man fjerner den del af urinrøret, som løber gennem prostata. Urinrøret sys derefter op til blæren, så man fortsat kan lade vandet naturligt efter operationen. Under operationen får man også ofte udtaget lymfeknuder i nærheden af prostata til nærmere analyse for at sikre sig for, at der ikke er sket spredning af kræftceller hertil og videre ud i kroppen. Patienter med lokaliseret sygdom kan udover operation også tilbydes strålebehandling.

Se i øvrigt: Behandling for prostatakræft.

Ved lokal, avanceret prostatakræft er kræften lokaliseret til prostata og dens nærmeste omgivelser, men der er ikke spredning til andre organer herunder lymfeknuder mm.

Hvis kræftcellerne har vist potentiale til at kunne leve uden for prostatas begrænsning, vil den kunne sprede sig til andre organer.

Behandlingen vil typisk være strålebehandling.

Ved spredt prostatakræft, som også kaldes fremskreden eller udbredt prostatakræft, har kræften bevæget sig uden for selve prostata, typisk til lymfeknuder eller til andre organer, især knoglerne.

Spredt prostatakræft betragtes som en uhelbredelig sygdom, men med en kombination af hormonbehandling og f.eks. kemoterapi kan man forlænge livet betragteligt.

I de senere år er der sket en god udvikling blandt andet fordi, der er kommet mange nye medicinske behandlinger.
For mange patienter opleves sygdommen i dag ikke som nødvendigvis dødelig pga. gode behandlingsmuligheder. Alle patienter med spredt sygdom skal have behandling – men behandlingen kan virke så godt, at de ofte dør af noget andet.

For at få det bedste ud af dit møde med hospitalet og sundhedssystemet er det vigtigt, at du selv er indstillet på at være aktivt medvirkende i dit sygdoms- og behandlingsforløb. Ikke for systemets skyld, men for din egen.

Selvfølgelig bliver man ikke læge af at være patient, men det er vigtigt at være indstillet på dialog og på at stille spørgsmål for selv at kunne medvirke så aktivt som muligt i de beslutninger, der skal træffes undervejs.

Lægerne og sygeplejerskerne er specialister i din sygdom og dens behandling, men du er specialist i dig selv.
For at du kan få det bedste ud af det, er det vigtigt, at du ikke blot er en passiv passager, men er parat til at være chauffør i dit eget liv.

Selvfølge kan man føle sig så presset af sin sygdom og af angst og usikkerhed, at man har meget få ressourcer. Det ved lægerne, og det respekterer de. Og de vil under alle omstændigheder gøre deres bedste for at hjælpe dig, men du vil sikket alligevel opleve, at de også forventer noget af dig.

Brug tid på – på egen hånd og sammen med din kone/partner/samlever – at samle alle de spørgsmål og den tvivl sammen, du/I har. Skriv det ned og tag dine noter med, når du skal møde din læge.

Det kan være svært selv at overskue lægesamtalen, så tag en med til at bistå dig. Når man er i en presset situation og har masser at tænke på, går det ofte ud over ens hukommelse og forståelse af det, der bliver sagt.

Hellere et spørgsmål for meget end et for lidt – og husk: Der findes ikke dumme spørgsmål.

Ja, det er en rigtigt god ide at have en pårørende med sig, når man skal tale med sin læge.

To husker bedre end en, og ofte er din kone, din datter eller søn mere klar i hovedet under samtalen, end du selv.

Det er desuden vigtigt for dine pårørende, at de har et godt billede af, hvordan din situation er, og hvad der skal ske. Ikke kun for din skyld, men også for deres egen.

Den hjælp, du kan få fra dine pårørende, er måske den vigtigste af dem alle, men de skal være klædt godt på.

Når det er sagt, så kan det også ske, at patienten er mere klar i hovedet end den pårørende, der kan være nervøs og ude af balance. Også i den situation er det bedst at være to.

Husk at skrive de spørgsmål ned inden konsultationen, som du vil have svar på.

Hvis du føler dig usikker på din læges anbefalinger, eller hvis du oplever, at I har en dårlig kemi, så kan du altid bede om at tale med en anden læge; eventuelt på et helt andet sygehus. Men det er vigtigt at vide, at de store beslutninger/anbefalinger er taget i fællesskab med andre læger fra både det samme og andet speciale ved såkaldte MDT-konferencer.

Vi har frit sygehusvalg i Danmark, og som udgangspunkt kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse i hele landet. Det kan fx være relevant, hvis dine børn bor i den anden ende af landet.

En betingelse er selvfølgelig, at du vælger et sygehus, hvor de har ressourcerne til at tage ekstra patienter ind. Du skal ligeledes vide at benyttes frit sygehusvalg begrænser det muligheden for transportrefusion, hvis sygehuset ligger i en anden region. Ikke alle sygehuse behandler kræft.

Du har også ret til en såkaldt second opinion. At få en second opinion betyder inden for lægeverdenen, at man, efter at én læge har stillet en diagnose og eventuelt har behandlet sygdommen, opsøger en anden læge for at få dennes vurdering af diagnosen og/eller behandlingsmuligheder. Der kan være flere grunde til at man, som patient med en livstruende sygdom, ønsker at en anden læge skal vurdere ens sygdom og dens behandlingsmuligheder. Måske er man simpelthen utryg eller usikker på, om lægen har stillet den rigtige diagnose, eller om man får tilbudt den rigtige behandling.

Det er dog vigtigt at understrege, at beslutninger om diagnostiske metoder og behandlingsanbefalinger i dag tages ved konferencer, hvor der deltager flere læger. Derfor er behovet for at søge andres vurdering ikke nær så stor som tidligere, hvor man som patient var afhængig af en enkelt persons beslutninger.

Du kan kontakte Regionens Patientkontor for uddybning af mulighederne og for at høre om eventuel refusion af udgifter, inden du fatter en beslutning.

Hvis ikke du og lægen kan udrede eventuelle problemer i mindelighed og skabe tillid mellem jer, så kan du bede om at komme til at tale med en anden læge eller eventuelt at blive overflyttet til et andet hospital.

Som udgangspunkt kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse i hele landet, da vi har frit sygehusvalg i Danmark. Hvis dine børn bor i den anden ende af landet end dig, kan det måske være relevant. Du kan dog kun vælge et sygehus, hvor de kan behandle dig, da ikke alle sygehuse behandler kræft.

Det kan du i princippet godt, da vi har frit sygehusvalg i Danmark.

Det vil under alle omstændigheder være en god idé på forhånd at kontakte en patientvejleder.

Du kan finde mere information om dine rettigheder på din egen regions hjemmeside, hvor der også er kontaktinformationer til en patientvejleder, der kan rådgive dig.

Her finder du links til de forskellige regioners hjemmesider:

Region Hovedstaden: https://www.regionh.dk/

Resion Sjælland: https://www.regionsjaelland.dk

Region Syddanmark: https://rsyd.dk/wm157175

Region Midtjylland: https://www.rm.dk/

Region Nordjylland: https://rn.dk/

Når man er lidt oppe i alderen, forekommer det hyppigt, at man har andre behandlingskrævende sygdomme.

I nogle tilfælde er den ene sygdom et resultat af den anden. Diabetes kan fx give kredsløbssygdomme. I andre tilfælde er der ingen relation.

Blandt prostatakræftpatienter kan der være mennesker med KOL eller hjertesygdomme.

Uanset hvad du fejler eller har fejlet, så er det noget, som din læge skal have kendskab til, og som I skal tale om.

Forud for en operation eller fx kemoterapi, skal man have undersøgt, hvordan ens hjerte, lunger, nyrer og lever fungerer. I nogle tilfælde kan andre sygdomme i disse organer medføre, at man tåler kræftbehandlingen dårligere, og lægen vil så vælge den bedst mulige behandling ud fra det.

Det kan også forekomme, at to forskellige medicinske behandlinger influerer negativt på hinanden – det kaldes interaktion, når et lægemiddel kan påvirke effekten af et andet.

Det kan anbefales, at du samler helbredsoplysninger i en mappe (oplysningerne om medicin, indlæggelser, kosttilskud, hjælpemidler osv.), og at du tager den med til den læge, der behandler din prostatakræft.

I Danmark behandles prostatakræft af urinvejskirurger og onkologer (sidstnævnte ved stråleterapi og kemoterapi og i nogle tilfælde nyere medicinske behandlinger).

Det samme gælder for behandlingen af fx nyrekræft, kræft i penis, testikelkræft og blærekræft.

På urinvejskirurgiske afdelinger tager man sig overordnet af patienter med sygdomme i urinveje og kønsorganer hos mænd og urinveje hos kvinder.

Behandlingen af kræft sker i nogle tilfælde i et tæt samarbejde mellem forskellige typer lægelige specialister.

Det kan være kirurger, en såkaldt billedediagnostiker, en patolog og medicinske kræftlæger i det, der hedder et multidisciplinært team. Det multidisciplinære team samarbejder både før, under og efter behandlingerne.

Specialisterne samles ved multidisciplinære teamkonferencer (MDT-konferencer), hvor de drøfter den enkelte patients behandlingsmuligheder og derefter fastlægger en samlet behandlingsplan for kræftforløbet. Disse anbefalinger diskuteres efterfølgende med den enkelte patient.

Det sker ofte, at patienter oplever, at overgangen fra det regionale hospitalsvæsen til de kommunale sundhedsmedarbejdere som hjemmesygeplejen eller den praktiserende læge, ikke går gnidningsfrit.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (fra 2015) viste, at hver femte patient og hver fjerde pårørende oplevede, at relevant information gik tabt på det tidspunkt, hvor behandlingsansvaret overgik fra sygehuset til ’de kommunale sundhedsaktører’.

Problemerne med de besværlige sektorovergange er en udfordring, der påvirker mange patienter på et tidspunkt i deres liv, hvor deres ressourcer ofte er begrænsede. Et typisk problem er, at kræftpatienter i mange tilfælde ikke får et tilbud fra deres hjemkommune om rehabilitering.

Generelt er det et problem, når hospitalet ikke længere har ansvar for patienten, at vigtige informationer går tabt. Det betyder at det forløb, som patienten befinder sig i, taber fart eller helt stopper.

Årsagerne har traditionelt skullet findes i mangelfulde IT-systemer, komplicerede patientforløb med mange involverede eksperter (behandlere og sagsbehandlere) og en hverdag, hvor der mangler tid.

Hjemsendelse skal planlægges. Kontroller, at dit sygehus har orienteret kommunen om plejebehov og behov for genoptræning. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at noget kan gå galt i overgangen mellem sygehus (region) og hjemkommune. Hvis man oplever det, må man – som patent eller som pårørende – kontakte ens kommunes sundheds- og omsorgsafdeling. Det er her, man tager sig af fx hjemmepleje, genoptræning og fysioterapi samt hjælp ved alvorlig eller uhelbredelig sygdom og hjælp til pårørende.

Undgå at blive hjemsendt fredag eftermiddag, hvis du er alene og svag. Det er svært at få fat i en ansvarshavende læge i weekenden.

Det er også altid en god idé at kontakte din praktiserende læge, hvis du oplever problemer.

Som prostatakræftpatient kan det også anbefales at kontakte patientforeningen for prostatakræft, PROPA (www.propa.dk). Her kan du møde andre mænd, der har været i samme situation som dig selv og som har engageret sig i at hjælpe andre.

Hvis du er er under 50 år, når du får diagnosen, kan du møde ligesindede på facebook-siden ”De unge prostata drenge”.